Havregryns boller
Har bagt de bedste boller idag. Fandt en rigtig god og nem opskrift, jeg måtte prøve, og de blev bare så lækre. Jeg fik 16 boller ud af denne opskrift, men de skulle sagtens kunne fryses ned, hvis man synes det er lige i overkanten.
Du får opskriften her:
- 50 gram gær
- 5 dl lunkent vand
- 250 gram havregryn
- ca. 500 gram hvedemel
- 1 tsk salt
- 1 tsk sukker eller honning
- 2 spsk olie
Pensling:
Opløs gæren i vandet og tilsæt salt, sukker/honning og olie. Hæld blandingen over havregrynene, og lad dem suge lidt. Tilsæt melet. Ælt det hele godt sammen, og lad det hæve til dobbelt størrelse i ca. 30 min. Form bollerne og lad dem hæve 30 min. igen. Pensel med æg og drys havregryn over. Bag havregryns bollerne ved 200 grader i ca. 15-20 min.
Det tager ingen tid, hvis man rører dejen sammen med dejkroge. Man skal bare have lidt tålmodighed, når det skal hæve. Jeg brugte økologiske ingredienser til havregryns bollerne, og har også prøvet at tilsætte revet gulerod og lidt yoghurt med stor succes, de bliver dejlig svampede. Jeg fandt opskriften på denne blog camillasloth.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar